Kun for medlemmer/gæster med gyldig billet
I dette Art Academy foredrag sætter vi fokus på den europæiske kunsts vugge: antikkens Grækenland og Rom. Hvordan peger denne fjerne tids kunstneriske frembringelser frem mod renæssancens mestre som Donatello og Michelangelo?
Foredraget giver en introduktion til de overordnede strømninger inden for antikkens skulpturtradition – en tradition, som siden er blevet hyldet og efterlignet gennem århundreder. Vi begynder med de gamle grækeres landvindinger inden for skulpturen, fortsætter med romernes overtagelse og videreudvikling af den græske æstetik og afslutter med renæssancens genopdagelse af antikkens former efter næsten tusind års afbrydelse.
Afslutningsvis ser vi nærmere på, hvordan nogle af renæssancens mest kendte kunstnere konkret og bevidst anvendte antikkens idealer i deres egen skulpturpraksis.


Sander Theilade Funch er cand.mag. i historie. Han har i 2021 startet litteraturtidsskriftet “Censur” sammen med Alexander Kirkegaard Holst Hansen. Censur er på en mission for at bringe skønheden tilbage til Danmark. Han har gang i mange ting. Bl.a. arbejder han på Glyptoteket og laver podcasts om bl.a. Mennesker i Marmor.

Køb billet til Art Academy v. Ida Lehrmann Madsen & Sander Theilade Funch
Adresse: Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup