GENTOFTE KUNSTVENNER

Kunstforeningen i Gentofte

Kære medlemmer

Der er stadig plads til kunstneren Jens Haanings interessante foredrag tirsdag den 8. februar, kl. 19.30 i Byens Hus på Hellerupvej 24. Kunstneren vil fortælle om og vise sin kunst, herunder det kontroversielle værk: "Take the Money and Run", som KUNSTEN i Aalborg udstillede i tre måneder i efteråret.

For at nuancere den voldsomme offentlige omtale af Jens Haaning skal det fortælles, at han har modtaget Eckersberg-medaljen i 2007 og Carl Nielsens og Anne-Marie Carl-Nielsens legats hæderpris i 2020 på 750.000 kr. - den største enkeltstående kulturpris i Danmark.

I legatets motivering hedder det bl.a. " Det skulpturelle har altid været centralt i hans konceptuelle arbejde, som fra starten af har omhandlet problemstillinger og konflikter i det globale, samtidige samfund. Med tematikker som migration, nationalisme, forskydninger og forandringer i den menneskelig sameksistens." og videoer "Jens Haanings oeuvre er enestående i dansk kunst, og han sætter beskuerens hjerne på arbejde med sine subtile og overraskende udvekslinger af objekter, handlinger og betydninger, som katalyserer nye billeder af den virkelighed, vi er en del af."

Læs mere om dette spændende arrangement og tilmeld jer via linket på https://www.gentofte-kunstvenner.dk/2022/01/28/take-the-money-and-run/

......................................

Program frem til og med Generalforsamlingen:

(På hjemmesiden skal I clicke på overskrifterne)

Onsdag den 16. februar kl. 17.00 vil vi blive vist rundt på det nye Ordrupgaard i den nye udstilling om Gauguin og hans venner - en af de største, dyreste og mest ambiøse udstillinger påpeger museet. Læs mere og tilmeld jer på https://www.gentofte-kunstvenner.dk/2022/01/23/gauguin-og-hans-venner-paa-ordrupgaard-onsdag-den-16-februar-kl/



Torsdag den 3. marts kl. 15.00 besøger vi glaspuster Anders Raad og keramiker Christian Bruun i den gamle tribune på Travbanen. Se mere på https://www.gentofte-kunstvenner.dk/2022/01/22/glaskunstneren-anders-raad-og-keramikeren-christian-bruun/ og tilmeld jer via linket nederst i omtalen.

Onsdag den 9. marts, kl. 17.00 skal vi møde sølvsmed Claus Bjerring i hans værksted og galleri på Østerbrogade og bl.a. se og høre om hans arbejde med det nye altersølv til Messias Kirken. Se mere på https://www.gentofte-kunstvenner.dk/2022/01/21/soelvsmed-bjerring-og-det-nye-kirkesoelv-i-messias-kirken-9-marts/ og tilmeld jer nederst i omtalen.

Der 21. marts er der generalforsamling i Rådhushallen. Særskilt indkaldelse sendes senest 14 dage inden, men forslag til behandling på generalforsamlingen
skal være formanden i hænde senest 15. februar på lars@gentofte-kunstvenner.dk

Mvh Bestyrelsen










facebook 
Email Marketing Powered by MailPoet