Gentofte Kunstvenner
Art Academy
REMINDER
Vi har stadig plads, så tag en ven med under armen og oplev de næste 2 foredrag med kunstformidler Vibeke Sandby

Vi ses allerede nu på
mandag den 7. april til første foredrag
Lene Adler Petersen, Den Kvindelige Kristus går nøgen gennem folketinget, 29. maj 1969

Foredrag nr. 5, mandag den 7. april

Foredrag nr. 6, mandag den 5. maj

Begge foredrag er fra kl. 16.30 - 18.30

Vibeke Sandby
Mag. art i kunsthistorie, kunstformidler, foredragsholder og så har hun pt.
10 års ansættelse på Statens Museum for Kunst.
Foredrag nr. 5: Modernismens Kvindelige Kunstnere
Kvindelige kunstneres skelsættende kamp for kunstnerisk gennembrud
fra 1880 - 1910
Anna Ancher, Pigen i køkkenet, 1886
De brød grænser, både politisk og kunstnerisk i starten af 1900-tallet og gled siden ud af historien som kunstnere. Men gennem de sidste 5 – 8 år har der igen været fokus på kvindelige kunstnerne – også fra den ældre tid. Med stor berettigelse vil kunstnerne Bertha Wegmann, Emilie Mundt, Marie Luplau, Agnes Slott-Møller, Maria Krøyer, Susette Skovgaard Holten komme frem i lyset på en ny måde.
Foredrag nr. 6: 'Brødre' i 60'erne, senere 3 individuelle kendte kunstnere fra EKS-Skolen
Bjørn Nørgaard sammenligner EKS-Skolen med
Andy Warhols 'The Factory'
Poul Gernes, Paladsteatret
EKS-skolen eller den Eksperimentelle Kunstskole, søgte at nedbryde barriererne mellem lærere og elever og havde her i modsætning til kunstakademiet, fri optagelse
Poul Gernes, Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby er store kunstnere med kraftigt afsæt i den store betydning, de havde for den stærke kollektive gruppe Eks-Skolen i midten af 60’erne. En skole med en politisk og samfundsmæssig ideologi, som gav et afsæt, der ses i de 3 kunstneres videre kunstneriske udfoldelse. Særligt med henblik på værker, der kan opleves i Det offentlige rum forskellige steder i Danmark. Vi kaster også et kort blik på Richard Winther, Peter Loui-Jensen, Lene Adler Petersen og Ursula Reuther Christiansen.

Bjørn Nørgaard, Hesteofringen, 30. januar 1970
Pris for medlemmer: 200,- kr. i alt for begge foredrag
Pris for gæster: 250,-kr. i alt for begge foredrag

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer igen til de næste to aftener i kunstens og fordybningens tegn.

Byens hus ligger på Hellerupvej 24, 2900 Hellerup
Der er gode P-muligheder på Hellerupvej og ved Byens Hus.

Vi ses i Salen, hvor der vil være lidt snacks på bordene, samt mulighed for at købe vin, vand, kaffe og te


På glædelig gensyn
Bestyrelsen

Følg os meget gerne på Facebook
facebook 
Email Marketing Powered by MailPoet