Rundvisning på Enter Art Fair fredag den 26. august 13.00

 

Gentofte Kunstvenner gentager succesen med en guidet rundvisning på kunstmessen ENTER ART FAIR fredag den 26. august kl. 13.00.

ENTER ART FAIR afholdes i år for 4. gang, og den er sammen med blandt andet CHART på Charlottenborg, afløsning for det tidligere ART COPENHAGEN i Forum.

ENTER ART FAIR lokaliserer sig i den kæmpemæssige Tunnelfabrikken i Nordhavn.

Med sin unikke position som den eneste internationale kunstmesse i Skandinavien, samler ENTER ART FAIR omkring 70 gallerier, ledende og veletablerede, såvel som unge up-and-coming gallerier med nutidskunst fra hele verden. Også foreningens gode ven Tom Christoffersen er selvfølgelig med.

Såvel gallerierne som kunstnerne er alle godkendt af ENTER ART FAIR’s internationale bedømmelseskomite.

Se nærmere på www.enterartfair.com. Det er en interessant og informativ hjemmeside, hvor alle gallerierne og kunstnerne er opført sammen med yderligere informationer om messen.

Google ENTER ART FAIR eller gå ind på linket her: www.enterartfair.com

Tag partneren eller en god kunstven under armen, og vær der hvor det virkelig sker fredag den 26. august kl. 13.00, til en eftermiddag spækket med nye kunstoplevelser.

Deltagelse koster 190 kroner.

Adressen på ENTER ART FAIR er Tunnelfabrikken, Oceanvej 1, 2150 Nordhavn. Tag metroen til Orientkaj og den gratis shuttlebus der holder ved Comwell Hotel.

Køb billet på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/dd9cpocmwr

 

Del vidt og bredt