
Vi skal torsdag den 8. juni kl. 16-18 besøge kunstneren Asger Harbou Gjerdevik i hans atelier Kigkurren 8G 3. sal i København. Gjerdevik arbejder i London og København og har haft utallige spændende udstillinger her i landet og i udlandet.
Gjerdevik arbejder i en ekspressiv tradition med maleri, tegning og skulptur. I sine værker berører han temaer som ensomhed, tab, lyst og længsel, men også humor og nysgerrighed, og han finder inspiration i litteraturen, mytologier, den populærkulturelle virkelighed og hverdagens indtryk. Gjerdeviks kompositioner indeholder både figurative og abstrakte figurer, ligesom han nogle gange desuden inkorporerer fundne tredimensionelle genstande og todimensionelle collageelementer. Værkerne bliver til i en proces, som indebærer løbende tilføjelser af materialer, indskudte referencer, transformationer og overlejringer. Resultaterne er ofte både komplekse og grænseløse billedrum eller strukturer med potentiale for evig forandring og nye fortællinger.
Læs her anmeldelsen af Gjerdeviks udstilling på Gallerie Gl. Stran https://www.trineross.com/den-unge-gjerdevik/
Der serveres vin og snacks.
Pris 150 kr og tilmelding på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/kjzk8uy8sw