Besøg hos kunstmaleren og pianisten Carsten Dahl, 24. august

Tirsdag den 24. august kl. 17.00 har vi fået mulighed for at besøge kunstmaleren Carsten Dahl i hans atelier og bolig.

Carsten Dahl er pianist, komponist, kunstmaler og professor emeritus fra Rytmisk Musikkonservatorium mest kendt indenfor jazz og klassisk musik.

Han vil fortælle om sin kunst og give eksempler på sine musikalske færdigheder på klaver.

“Carsten Dahl må være noget af det nærmeste, man kan komme en multikunstner. Han anses i dag for en af de mest innovative og geniale improviserende musikere. Han skriver også digte, komponerer orkesterværker, har medvirket på mere end 300 CDèr, modtaget utallige priser og lovord fra anmeldere verden over.
Både som maler og musiker bevæges han af det i sprækken usagte og skjulte. Han blændes af lyset, der skabes ud af mørket. For ham er toner farver og farver toner. Arkkorderne er landskabernes bund, der veksler mellem skygge og lys, dybde og perspektiv.”

I kan læse mere om Carsten Dahl på https://www.carstendahl.dk/

Adressen er Carlsvej 18, 3300 Frederiksværk. Det er lidt vanskeligt med offentlig transport. Derfor opfordrer vi til samkørsel. Hvis nogen har ledige pladser/behov for plads – skriv så til emilia@gentofte-kunstvenner.dk og vi vil koordinere.

Der serveres et let traktement med vand og vin.

Prisen er 225 kr.

Begrænset antal pladser. Tilmelding på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/3vs6eqbria

Del vidt og bredt