ENTER ART FAIR, Tunnelhallen, Nordhavnen, 27. august kl. 13.00

Kom med Gentofte Kunstvenner på guidet rundvisning på kunstmessen ENTER ART FAIR fredag den 27. august kl. 13.00 i Tunnelfabrikken.

For år tilbage havde København hvert år en stor kunstmesse ART COPENHAGEN for moderne kunst i Forum.

I dag er ART COPENHAGEN afløst af kunstmessen CHART på Charlottenborg og så ikke mindst af ENTER ART FAIR i den kæmpemæssige Tunnelfabrikken i Nordhavnen.

ENTER ART FAIR afholdes i år for 3. gang. Med 62 danske og udenlandske gallerier, der til sammen viser mere end 250 kunstnere.

Såvel gallerierne som kunstnerne er alle godkendt af ENTER ART FAIRs internationale bedømmelseskomite.

Se selv nærmere på ENTER ART FAIRs spændende og informative hjemmeside:

https://www.enterartfair.com/ 

hvor alle gallerierne og kunstnerne er opført sammen med yderligere informationer om messen.

Helt ekstraordinært er det lykkedes for os i Gentofte Kunstvenner, at få en rundvisning med en professionel Art Advisor og kunsthistoriker.

Vi er sikre på, at besøget bliver en Golden Opportunity til at se en masse ny og spændende og god moderne kunst.

Adressen er Tunnelfabrikken, Oceanvej 1, 2150 Nordhavn.  Bus 164 går fra Hellerup Station – med visse flytninger af stoppesteder – til Tunnelhallen hvert tyvende minut. I kan også tage metroen til Orientkaj og derfra den gratis shuttlebus, som starter udenfor Hotel Comwell. Også gode P-muligheder.

Tilmelding på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM9076

Skriv dig på ventelisten, hvis der er udsolgt. Vi har mulighed for to hold, hvis vi bliver mange.

 

 

 

 

 

Del vidt og bredt