CoBrA-frisen i Børnehuset på Østerbro, torsdag den 16. september

 

Efter et enormt arbejde, støttet af A.P. Møller Fonden m.fl., er de billeder, der i 1944 blev malet i en lille børnehave på Østerbro af medlemmer fra CoBrA-Gruppen blevet restaureret.

Idéen til denne udsmykning opstod, da Asger Jorns søn gik i børnehaven og Asger Jorn mente, at stedet behøvede ”god kunst på væggene.

Det blev til en 75 meter lang frise af Eiler Bille, Erik Thommesen, Henry Heerup, Else Alfelt, Carl Henning Pedersen og Asger Jorn. Senere kom Corneille, Constant og Appel til – inspireret af  Asger Jorn. Der er kunstværker på væggene i 8 rum – selv puderummet (Else Alfelt) og puslerummet/toiletterne (Henry Heerup).

Vi har nu – som få – fået mulighed for at besøge børnehaven og se og få beskrevet værkerne.

Tors. d. 16. september 2021 kl. 17:00 – 18:30 og foreningen er vært ved et lille traktement.

Tilmelding sker på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM9076

Del vidt og bredt