Besøg hos kunstnerne i atelierhusene i Emdrup torsdag 17. juni.

Atelierhusene i Københavns nordvestkvarter kan i år fejre 75 år jubilæum. Nu udkommer en bog om de fredede bygninger.
Vi har været der før. For år tilbage. Og det var hver gang en spændende oplevelse med god kunst og … interessante kunstnere, som vi kommer helt tæt på i deres atelier og hyggelige huse.

Vi skal besøge Kirsten Bøgh og Allan Stabell, Lone Plaetner og Bodil Brems.

De 4 kunstnere bor i 3 forskellige Atelierhuse, og Bodil Brems mand, der er arkitekt og formand for husene vil fortælle om husenes fascinerende historie og vise os rundt i husene.

Torben Weirup, mangeårig kunstanmelder ved Berlingske og nu ved Information har skrevet om Atelierhusene i bogen ”Husene ved Viggos Sø”.

Og som Torben Weirup siger i indledningen: ”det var noget af en drømmeopgave at blive bedt om at skrive en bog om Atelierhusene i Emdrup”.

Kom selv og se dem og kunstnerne i dem torsdag den 17.6. kl. 16.00 på adressen Grønnemoseallé 21. (Tog hvert 5. minut fra Hellerup mod Ny Ellebjerg Station, skift på Bispebjerg Station til bus 6A og stig af på Endrup Torv. Godt 20 min.)

Efter besøget hos kunstnerne vil udvalgte (eller rettere udpegede) medlemmer af foreningens bestyrelse stå for et mindre traktement på plænen foran husene. If it not is raining too much.

Alt dette koster kun 100 kroner.

Som ved Turner den 6.6., er I velkomne til at invitere gæster med – til 150 kroner.

 

Tilmelding på https://www.place2book.com/da/sw2/sales/jx8a5zbdmz

Del vidt og bredt