John Kørner viser rundt i sin udstilling i Galleri Bo Bjerggaard

Udstilling og specielt arrangeret for Gentofte Kunstvenner et foredrag af JOHN KØRNER på Galleri Bo Bjerggaard, Flæsketorvet 85A, 1711 Kbh.V
 
Onsdag den 2. september 2020 kl. 17.00 – ca. 18.30
 
John Kørner vil fortælle om sin kunst og tilblivelse af sine værker generelt og naturligvis om den aktuelle udstilling.
 
Maleri af John Kørner

John Kørner (f.1967) er en af vore store danske malere og en af de mest bemærkelsesværdige og sælgende danske kunstnere lige nu. Han fik for alvor et bredere gennembrud i 2008, da han proklamerede, at han ville male et billede for hver af de faldne danske soldater i Afghanistan. 

John Kørner er kendt for sine store lærreder og sin farvestrålende palet. Han har igennem hele sin karriere arbejdet med ’problemer’ og en udbredt brug af en karakteristisk gul farve. Det er med baggrund i disse to kendetegn, at han skaber billeder, der viser verden – ikke som den ser ud udenpå, men som følelser, stemninger og drømme.

Der vil blive serveret vin/vand og lidt snacks.
 
Pris for arrangementet er  150 kr. på https://place2book.com/da/sw2/sales/53e0tw1uao
 
Da vi befinder os i Kødbyen, vil der være rig mulighed for, at få stillet sin sult efterfølgende på en af de mange lækre og specielle restauranter, der ligger i området. De er efterspurgte, så det tilrådes, at man bestiller bord på forhånd.

 

Del vidt og bredt